Helt ærligt

“Jeg har endelig lært at acceptere mine store lår”

Er du tilfreds med din krop?
Tilfreds med din hårfarve? Formen på dine øjenbryn? Længden af dine øjenvipper? Størrelsen på din næse? Højden af dine kindben? Fylden i dine læber? Strukturen i din hud? Længden af din hals? Bredden af din hals? Bredden af dine skuldre? Folden i dine armhuler? Størrelsen på dine overarme? Behåringen på dine underarme? Tykkelsen af dine fingre? Størrelsen på dine bryster? Formen på dine bryster? Målet af din talje? Målet af din talje i forhold til målet af dine hofter? Fastheden af dine baller? Omkredsen af dine lår? Spændstigheden af dine lægge? Huden på dine hæle? Formen på dine tæer?
For ikke at tale om din højde? Din vægt? Din kropslige præstationsevne?

Det er spørgsmål, vi dagligt – mere eller mindre direkte – bliver konfronteret med gennem (sociale) medier. Det er vist ikke menneskehedens største gåde, hvorfor så mange unge i dag er utilfredse med deres udseende.

Heldigvis bliver modkulturen til dette kritiske kropsbillede mere og mere tydeligt på sociale medier, hvor kropspositive profiler hylder forskellighed og selvkærlighed. Men lad os lige kigge lidt på, hvordan man egentlig hylder kroppen på en hensigtsmæssig måde.

Da jeg var lille, fik jeg engang at vide, at jeg havde “sådan en flot, høj pande”. Lige siden har jeg altid syntes, at en høj pande var en flot pande, og det var først da jeg som teenager læste én eller anden hånlig sladderbladsoverskrift om Rihannas høje pande, at det gik op for mig, at ikke alle delte min opfattelse. I starten havde jeg faktisk virkelig svært ved at tro på det. Det var som at få at vide, at regnbuer var grimme – jeg kunne simpelthen ikke se det. Med tiden hørte jeg dog flere mennesker bekræfte opfattelsen i sladderbladsoverskriften, og selvom jeg (heldigvis) stadig ikke kan se det, så anerkender jeg nu, at der åbenbart og desværre er mange, der har lært noget andet, end jeg lige var heldig at lære.

Når jeg scroller gennem sociale medier, ser jeg hos mange mennesker stor velvilje til at ændre vores negative opfattelser af kroppen og lære os om positiv selvopfattelse. Mange mennesker gør sig meget umage for at fortælle, at vi er helt perfekte i det uperfekte og alt sådan noget dejligt noget. Men dét jeg studser over er, når mange af de mennesker udtrykker velviljen ved at fortælle om, hvor stort et had de tidligere har haft til deres krop eller til en specifik kropsdel. Ofte opfordrer de andre til også at dele historier om tidligere selvhad og kampe med negative tanker om kroppen, og så ender alle historierne med et fælles lykkeligt “i dag har jeg endelig lært at acceptere mine store lår”.

Vi kan alle sammen blive enige om, at det er en positiv ting at acceptere sine lår. Min undren går bare på, om man mon ikke er med til at holde den negative kropsopfattelse i live med den formulering? Jeg forestiller mig, at der sidder teenagepiger rundt omkring, som har fået ros for deres store, flotte lår (eller som ikke har skænket størrelsen på deres lår en tanke!) og nu bliver usikre på sig selv, fordi nogen betegner det som noget man skal lære at acceptere.

Jeg tror, at det kropskærlige budskab ville stå endnu stærkere, hvis had-fortællingen blev skåret fra. Jeg tror, at teenagepiger og alle mulige andre mennesker har godt af at blive præsenteret for selvkærlighed uden et “på trods”.

Alle kroppe er gode kroppe, færdig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *