Livet

Hjemve

Når dette indlæg bliver udgivet, sidder jeg i lufthavnen og venter på mit fly på vej mod København. Min tid på udveksling er officielt slut, jeg har SOMMERFERIE (!!), og jeg har sagt pænt tak for denne gang til Leeds. Selvom jeg sagtens kunne have brugt mere tid til at gå på opdagelse i byen og til at rejse rundt i UK og opleve de store forskelle, der er mellem de forskellige områder, så glæder jeg mig helt vildt til at komme hjem.

Mine ungdomsår har indtil videre båret meget præg af min lyst til at rykke lidt op i rødderne, skabe mig en hverdag et nyt sted og møde en masse nye søde mennesker – om det så har været at flytte til udlandet i en periode, starte på højskole eller flytte til den anden ende af landet for at studere. Derfor var jeg heller ikke i tvivl om, at jeg da selvfølgelig skulle på udveksling, og det har været en virkelig god oplevelse for mig.

Men nu er jeg også klar til at komme hjem. For nok første gang i mit liv har jeg hjemve, og bare tanken om at jeg lige om lidt sætter fødderne på dansk jord igen giver mig sommerfugle i maven.

Måske har jeg bare efterhånden fået “løbet hornene af mig” (hvis man kan bruge det udtryk). Jeg er i hvert fald mere end klar til at få lidt ro på og bare nyde Danmark og alle de dejlige mennesker, jeg kender der. Men før jeg (bogstavelig talt) lander i de trygge og vante omgivelser igen, så er her lidt hverdagsglimt fra de seneste måneder i England:

Processed with VSCO with c1 preset
Der er virkelig mange flotte bygninger i Leeds, og denne er én af dem, jeg dagligt er gået forbi.

Processed with VSCO with c1 preset
Mit meget typisk engelske lille hjem med gullige vægge og mørkt gulvtæppe (de lægger seriøst gulvtæppe alle vegne herovre – selv på gangene på universitetet!).

Processed with VSCO with c1 preset
Der er masser af gode spisesteder i Leeds – her ses jeg glad og forventningsfuld på et hyggeligt street food-sted, Trinity Kitchen.

Processed with VSCO with g3 preset
Flere pæne bygninger.

Processed with VSCO with c1 preset
Endnu et billede af mit engelske hjem og den smukkeste himmel forleden aften (der er ikke lys i vinduerne – det er genskin af himlen bag mig).

Processed with VSCO with c1 preset
VI SES DERHJEMME <3

2 thoughts on “Hjemve”

  1. Rigtig hjertelig velkommen til DK. Jeg glæder mig til dit besøg., når engang du får lyst og tid. Nu skal du jo lige “lande”.
    Mange kærlige hilsener og på gensyn fra MORMOR GRETHA

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *